http://jenskroman.dk/phpbb2/

Hej, jeg er Olof
http://jenskroman.dk/phpbb2/viewtopic.php?f=1&t=6302
Side 1 af 1

Forfatter:  gerdson [ ons 14. aug 2019 13:21 ]
Titel:  Hej, jeg er Olof

Hej

mange tak fordi jeg må være med!
Jeg heder Olof, er tysker, boende i en lille landsby i nærheden af Padborg, og har lige "tilfældigvis" købt en Bukh 302. Jeg er gift, og vi har to hunde.

Nu må jeg vel komme med lidt baggrund - købet var næmlig ikke planlagt, men en meget spontan handling. Jeg har i årevis leget med tanken, faktisk et stykkes tid drømt om at købe noget i Sydtyskland og så stille og roligt og ad landeveje køre den hjem i min ferie, men det blev selvfølgeligvis aldrig til noget.

Lidt inden vi flyttede til Danmark læste jeg så om Bukh, og da jeg så billederne gik det op for mig, at et af mine første "Lego Technic" æsker, med den store røde traktor (set 851, nogle her kender den sikkert) sandsynligvis baserede på en Bukh... og det hjalp overhovedet ikke til at komme løs fra den tanke at jeg skulle eje sådan en rød traktor en dag. :mrgreen:

Nå, nu er det i hvert fald sket. Jeg skal afhente den på fredag. Er dog lidt handicapped, fordi jeg ikke har nogen som helst (eller i hvert fald ikke særlig meget) forstand på det hele. Så det kan godt være jeg kommer med dumme spørgsmål ind imellem, jeg satser så på jeres tålmodighed :-).

Jeg har dog allerede fundet frem til et par informationer ved hjælp af søgefunktion her, og det er jeg meget taknæmmelig for. Kommer dog sikkert til at spørge alligevel, for at være sikker på jeg har forstået det hele korrekt, f.x.:

- der skal selvfølgeligvis sørges for ansvar forskikring
- jeg skal ellers ikke nødvendigvis registrere den, hvis jeg udelukkende bruger den til "veteran hobby formål". Her er jeg lidt usikker hvad der egentlig er dækket med "øvelseskørsel og demonstration", og hvad ikke... stævner / møder, det er klart. Men må man nu, eller må man f.x. ikke bruge den til at lige rive sit grus osv. Der er sikkert også en smule gråzone.
- jeg får "automatisk dispensation" fra at køre med styrtbøjle, hvis jeg bare er medlem af en forening der har aftalt den slags dispens? Hvilken club "anbefales der"? (håber det spørgsmål ikke fører til et hvepserede :P )

Nå, men jeg vender i hvert fald tilbage med billeder og mere når jeg har den hjemme.

:shock:

Forfatter:  gumme [ tors 15. aug 2019 12:27 ]
Titel:  Re: Hej, jeg er Olof

Velkommen ;-) Der findes ikke dumme spørgsmål ;-) Bare skyd løs.
Alt det der med registrering, syn, forsikring, styrtbøjle,- og sikkert meget andet er egentlig klart nok, men til tider lidt svært at forstå hvis man bare lige gerne vil et eller andet. ;-)

Hvis du søger længe nok i forummet her, så har vi været gennem alle scenarierne med gamle traktorer, og det kan stadig virke forvirrende.
Jeg er selv kommet til den konklussion at hvis jeg vil trille en lovlig tur på offentlig vej med min gamle traktor som privatperson, så er det faktisk samme regler som med en alm. bil,- syn, godkendtstyrtbøjle, hvid nummerplade med rød kant, ansvars forsikring, og hele baduljen.

De regler gælder også som hovedregel på din egen grund der hvor andre kan have ret til naturlig adgang (post, renovation, osv)

Der hvor man måske uforvarende kan komme galt af sted er arbejdstilsynet. Man er ikke fritaget for de regler de nu engang arbejder ud fra, bare fordi man ''arbejder på egen grund'' eller kun gør det ''som hobby''

Ja, det kan være en regel rede, men den er desværre opstået af dårlige erfaringer. Kun udpræget sund fornuft kan erstatte regler, men det er somme tider en mangelvare. ;-)

Gumme

Forfatter:  timkenneth [ fre 16. aug 2019 02:00 ]
Titel:  Re: Hej, jeg er Olof

velkommen til.

Det kan være en jungle at finde rundt i. Du kan måske finde lidt inspiration her: http://www.maskinbladet.dk/artikel/anve ... or-lovligt

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/