http://jenskroman.dk/phpbb2/

Luft/vand varmepumper
http://jenskroman.dk/phpbb2/viewtopic.php?f=14&t=6250
Side 1 af 1

Forfatter:  Jakob [ søn 24. mar 2019 01:44 ]
Titel:  Luft/vand varmepumper

Måske nogen har lyst til at diskutere centralvarme indrettet med en luft/vand varmepumpe.?

Hvilken varmepumpe bør man vælge.?

Jeg købte en kineser, men den har nogle grundlæggende problemer i styringen, så den er nu på vej retur, og så skal jeg vælge en ny igen.

Det er noget værre bøvl, og hvis jeg ikke snart finder den rigtige, så vil de mange bugseringer jo slide hårdt på min fine David omvendt. ;-)

Vedhæftet fil:
CopMax14-2018-2019-03-22-marts-udedel-retur.jpg
CopMax14-2018-2019-03-22-marts-udedel-retur.jpg [ 111.49 KiB | Vist 1123 gange ]

Forfatter:  Jakob [ søn 24. mar 2019 01:48 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

Et link til dem, der er mere interesseret i traktoren:
DB996 (omvendt) Præsentation
http://www.jenskroman.dk/phpbb2/viewtopic.php?f=25&t=4878&hilit=omvendt

Forfatter:  Poul Larsen [ ons 27. mar 2019 00:39 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

Hej Jakob

Er det ikke en Simens styring på en CopMax den plejer da at være ok, er der ikke stadig garanti på pumpe
Panasonic og Mitsubishi er der ikke problemer med

mvh
Poul Larsen

Forfatter:  Jakob [ ons 27. mar 2019 11:35 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

Poul Larsen

Der er desværre ikke Siemens styring på dem nu. Den har de skiftet ud med en Carel styring for at spare penge.
Den er såmænd også ganske betjeningsvenlig, og min VP kørte også fint til varmtvandsproduktion (HW), men når den skulle køre det almindelige program ( AC heat ), så ville den ikke starte igen, og den lavede fejl.
Jeg ved ikke præcist, hvorfor de er gået med til at tage varmepumpen retur i stedet for at forlange den repareret af en kølemontør. Jeg kan kun gætte på, at det skyldes, at fejlen er vanskelig at rette, og hvis jeg skal betale rejsemontørens timeløn for det, så vil de nok ende med en meget utilfreds kunde, og så har de vurderet, at det blev det billigste og bedste for alle parter at tage den tilbage.
Det er jo også en stor fordel ved en monoblok frem for en split, at den er meget nem og billig at montere og udskifte, når først opstillingen er på plads ( og man har en David Omvendt ).

Men jeg synes, at det er vanskeligt at skille fårene fra bukkene, når man skal vælge varmepumpe.

Vi har selvfølgelig varmepumpelisten at kigge på:
https://sparenergi.dk/forbruger/vaerkto ... xsQAvD_BwE

Men hvor pålidelig den er, ved jeg ikke, og jeg ved heller ikke, om præmissen for testen er optimal til mit behov. Det er oplagt at se på ydelsen, men holdbarhed og pris på indkøb, service og reservedele kan hurtigt komme til at betyde ligeså meget.
Måske bør jeg heller ikke betale ekstra for en modulerende varmepumpen, når jeg har en 200 liters buffertank.
Jeg har også mulighed for at supplere med et pillefyr, når det er meget koldt, så jeg bør nok ikke betale alt for meget for at kunne hente varme ud af luften, når den er minus 25'C. I den situation er det måske bedre, at jeg starter pillefyret.

Forfatter:  Poul Larsen [ man 1. apr 2019 20:33 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

Hej Jakob

Det kan kun være styringen der er et problem, jeg ville starte med at skifte den
Der er også problemer med Simens styring de kan springe over afrimning det har jeg en der har
gjort ca. hver 2 måned her i vinter
Jeg sælger Panasonic og Mitsubishi Luft / vand men er nok mest til Panasonic
Panasonic 9KW T-Cap den yder 9KW ned til -15 og der er 5års garanti på den dem har vi sjællent problemer med

Mvh
Poul Larsen

Forfatter:  Jakob [ tirs 2. apr 2019 20:34 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

Poul Larsen

Min varmepumpe er sendt retur, og jeg ved ikke, hvad de gør med den. Men det kunne da nok også blive noget af en dyr operation, hvis en rejsemontør skulle udskifte styringen hos mig udenfor i regn og blæst.

Jeg tænker efterhånden, at det må være klogest at finde en dygtig kølemontør, som både bor meget lokalt, og som er specialist i netop den varmepumpe, som man køber.


Hvis jeg køber en Panasonic, så bliver det måske denne model:
Panasonic Aquarea monoblock H generation 7 kW v luft/vand Varmepumpe
https://www.billigventilation.dk/shop/panasonic-aquarea-monoblock-h-generation-7-kw-varmepumpe-1272p.html
Men prisen er afskrækkende: 31.995,00 DKK

Umiddelbart søger jeg en monoblok uden anden indedel end betjeningsboksen, og den skal ikke gøre meget andet end at holde et kredsløb på 40-50 liter varmt til en fastsat temperatur.
Jeg har en fornemmelse af, at jeg nemt kommer til at betaler for en masse teknik, som jeg ikke har behov for.
Hvorfor kan det egentlig ikke gøres med en billig brugt poolvarmer af en slags.?

Forfatter:  Jakob [ fre 5. apr 2019 20:46 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

Poul Larsen

Du er måske i øvrigt den rette til at forklare, hvad hemmeligheden er bag Panasonic T-cab's konstante ydelse uanset udetemperatur.?

https://www.billigventilation.dk/shop/cms-varmepumpe-facts.html

Vedhæftet fil:
VP-ydelser.jpg
VP-ydelser.jpg [ 133.68 KiB | Vist 1051 gange ]

Forfatter:  roden [ søn 7. apr 2019 18:57 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

Hej Jakob.
Hvorfor valgte du luft til vand varmepumpe?
Var det ikke mere oplagt m jord slanger ? Du har jo pladsen og gravemaskine...
Og holdbarhed er vel noget bedre m jord slanger ! Mvh Søren

Forfatter:  Jakob [ søn 7. apr 2019 20:18 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

roden

Det var da også en vanskelig beslutning at træffe.
Det var nok mest, fordi jeg ikke kunne nænne at voldgrave jorden. Kollektoren kan også komme i vejen, hvis der engang skal etableres en ny vandboring, fordi den gamle er for nitratforurenet, og der ikke er andre steder.
Risikoen for et hul på kollektoren er nok lille, men heller ikke rar at tænke på.
Derforuden tror jeg på, at luft/vand-varmepumperne fortsat bliver bedre og mere driftssikre.
Klimaet er jo også på deres side, fordi luften bliver varmere. ;-)

Forfatter:  Poul Larsen [ tirs 9. apr 2019 10:20 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

Hej Jakob

Panasonic 9KW T-Cab er en 12KW der er drosselt ned på varmesiden som jeg forstår det

mvh
Poul Larsen

Forfatter:  SorenR [ tirs 9. apr 2019 21:48 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

Jakob skrev:
roden

Det var da også en vanskelig beslutning at træffe.
Det var nok mest, fordi jeg ikke kunne nænne at voldgrave jorden. Kollektoren kan også komme i vejen, hvis der engang skal etableres en ny vandboring, fordi den gamle er for nitratforurenet, og der ikke er andre steder.
Risikoen for et hul på kollektoren er nok lille, men heller ikke rar at tænke på.
Derforuden tror jeg på, at luft/vand-varmepumperne fortsat bliver bedre og mere driftssikre.
Klimaet er jo også på deres side, fordi luften bliver varmere. ;-)

Vertikal jordvarme ... Det er vel lige før du kan genbruge den gamle brøndboring...

130-180 meter lodret ned, borestedet fylder 4 havefliser ... What's not to like ;-)

Jeg har selv stråtag så solceller er udelukket, så når jeg engang rammer lotto tallene bliver el-panelerne og luft-luft varmepumpen erstattet med et jord-vand system til varmt vand og gulvvarme. Måske bliver SEAS-NVE suppleret med husstandsvindmølle og en mindre "solcellepark" på marken.

Forfatter:  Jakob [ fre 12. apr 2019 00:27 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

SorenR skrev:
Vertikal jordvarme ... Det er vel lige før du kan genbruge den gamle brøndboring...

130-180 meter lodret ned, borestedet fylder 4 havefliser ... What's not to like ;-)


A lot. ;-)



SorenR skrev:
Jeg har selv stråtag så solceller er udelukket, så når jeg engang rammer lotto tallene bliver el-panelerne og luft-luft varmepumpen erstattet med et jord-vand system til varmt vand og gulvvarme. Måske bliver SEAS-NVE suppleret med husstandsvindmølle og en mindre "solcellepark" på marken.


Ja, hvis huset ikke er født med et centralvarmeanlæg, så kan det nok godt blive lidt smådyrt at efter montere.

Forfatter:  Jakob [ fre 12. apr 2019 00:29 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

Poul Larsen skrev:
Hej Jakob

Panasonic 9KW T-Cab er en 12KW der er drosselt ned på varmesiden som jeg forstår det

mvh
Poul Larsen



Tak for info.
Jeg har hørt noget om, at hvis varmepumpen er forsynet med en frekvensomformer, så fordrer det en særlig fin hovedafbryder, som afbryder alle tre faser præcist samtidigt, og den koster ca. 3.000 kr.
Og hvis man monterer en forkert hovbedafbryder, så kan det koste en reparation til 30.000 kr.
Kan du bekræfte den fortælling..?

Forfatter:  Poul Larsen [ søn 14. apr 2019 10:22 ]
Titel:  Re: Luft/vand varmepumper

Hej Jakob

Det er på nogle jordvarmetyper, jeg har ikke haft problemer med luft / vand pumper

Vertikal boring er ok hvis brøndborer kan garantere flere vandførende lag hvis ikke vil boring fryse
jeg har ikke mødt brøndborer der vil garantere vandførende lag

mvh
Poul

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/