Poul Larsen
Der er desværre ikke Siemens styring på dem nu. Den har de skiftet ud med en Carel styring for at spare penge.
Den er såmænd også ganske betjeningsvenlig, og min VP kørte også fint til varmtvandsproduktion (HW), men når den skulle køre det almindelige program ( AC heat ), så ville den ikke starte igen, og den lavede fejl.
Jeg ved ikke præcist, hvorfor de er gået med til at tage varmepumpen retur i stedet for at forlange den repareret af en kølemontør. Jeg kan kun gætte på, at det skyldes, at fejlen er vanskelig at rette, og hvis jeg skal betale rejsemontørens timeløn for det, så vil de nok ende med en meget utilfreds kunde, og så har de vurderet, at det blev det billigste og bedste for alle parter at tage den tilbage.
Det er jo også en stor fordel ved en monoblok frem for en split, at den er meget nem og billig at montere og udskifte, når først opstillingen er på plads ( og man har en David Omvendt ).
Men jeg synes, at det er vanskeligt at skille fårene fra bukkene, når man skal vælge varmepumpe.
Vi har selvfølgelig varmepumpelisten at kigge på:
https://sparenergi.dk/forbruger/vaerkto ... xsQAvD_BwEMen hvor pålidelig den er, ved jeg ikke, og jeg ved heller ikke, om præmissen for testen er optimal til mit behov. Det er oplagt at se på ydelsen, men holdbarhed og pris på indkøb, service og reservedele kan hurtigt komme til at betyde ligeså meget.
Måske bør jeg heller ikke betale ekstra for en modulerende varmepumpen, når jeg har en 200 liters buffertank.
Jeg har også mulighed for at supplere med et pillefyr, når det er meget koldt, så jeg bør nok ikke betale alt for meget for at kunne hente varme ud af luften, når den er minus 25'C. I den situation er det måske bedre, at jeg starter pillefyret.